torsdag den 29. marts 2012

Legetæppe til min lille nevø

Jeg har lavet et tæppe til min lille nevø.. Egentlig er det ved at være længe siden for det var meningen han skulle have det til sin dåb, men så blev jeg syg lige op til og så blev det ikke helt færdigt.
Det er første gang jeg har lavet et tæppe i patchwork. Det er egentlig ganske sjovt, men hold op det tager noget tid. I hvert fald første gang.
Det er ikke så skævt, som det måske ser ud. Det er fordi det buler lidt endnu fordi jeg har lavet det ret tykt. Min søde nevø skal jo ikke ligge og få kulde fra gulvet ;o) Så der er både tykt pladevat som mellemfoer og lækker fleece på bagsiden. Det fik jeg ikke taget et billede af inden det blev afleveret, men det kan komme en anden dag sammen med et billede af charmetrolden på tæppet. Jeg har kun quiltet det på langs. Måske ville det se bedre ud hvis jeg havde gjort det den anden vej også, men det er der ikke noget at gøre ved nu ;o)

Jeg har også stof liggende til at sofa-hyggetæppe til Astrid, men der kommer ikke mellemfoer i så det bliver nok mere lige at se på.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar