tirsdag den 31. juli 2012

Endnu en make-up taske

Jeg har lavet endnu en make-up taske. Eller hvad man nu vil bruge den til. Det er sådan et dejligt lille projekt at lave sådan en. Det er dejligt nemt at sy, man bliver færdig inden for rimelig tid og samtidig er den så sød at mit øje også bliver tilfredsstillet :o)



mandag den 30. juli 2012

Det sidste pift

Så blev taburetten helt færdig. Jeg besluttede at sætte båndet på og farven blev orange. Et valg jeg er rigtig godt tilfreds med.



Make-up taske

Jeg har lavet en lille make-up taske. Jeg synes jeg har manglet sådan en længe, da min toilettaske ikke kan rumme alt mit skrammel ;o) Om denne bliver den jeg skal beholde eller om den kommer til at gå til indsamlingen ved jeg ikke endnu. Der er jo kun 2 dage tilbage af indsamlingen og jeg har kun modtaget ting fra 2 af alle dem der meldte sig.. Jeg synes det er virkelig ærderligt, men jeg håber at der pludselig kommer nogen ting her på falderebet :o) Har du ikke hørt om indsamlingen så klik på hjertet i sidebaren.



lørdag den 28. juli 2012

Fra genbrug til guld #3

Denne taburet er (også) købt i genbrugen på den anden side af gaden. Den har fået en gang maling og noget nyt stof og den er blevet rigtig flot synes jeg selv. Nu går overvejelserne på om jeg skal give den et bånd rundt i kanten ligesom den havde før eller ej.. Hvad synes I?


Nederdel med tylflæse

Nu hvor vejret ikke er så fantastisk længere kan man jo lige så godt sy så i dag har jeg fået syet denne nederdel til Astrid. I sidesømmen ses mine nye mærker, som jeg er ret tilfreds med. Jeg har haft mærker før, men har ikke helt følt at de var "rigtige" alligevel. Dem her er jeg super glad for. Det er min søster der har designet logoet og jeg synes det klæder nederdelen rigtig godt :o) Astrid var også vældrig tilfreds og hun poserede med nutellamund og det hele ;o)







torsdag den 26. juli 2012

Genbrugsfund og stofsalg

Jeg har tidligere nævnt at vi bor over for en genbrug så vi er jo jævnligt ovre at kigge. For et par dage siden stod så pludselig denne skønhed. Den måtte jo simpelthen bo hos os <3 Det er en gammel sag med hemmelige rum osv. Den er simpelthen så flot :o) Og det bedste er næsten at den er finansieret 100% af stofsalg på facebook :D Jeg er medlem af en gruppe på Facebook, hvor man kan købe, sælge og bytte stof og sytilbehør og jeg kan kun anbefale at blive medlem af den. Tingene bliver rigtig hurtigt solgt og der er så meget lækkert stof, hvis man mangler noget og vil købe, men man skal være hurtig for nogen af de damer er hurtige som ninjaer ;o) Derudover er det faktisk en rigtig hyggelig gruppe og der er altid en god og munter tone :o) Hvis I vil se nærmere på den så tryk her






fredag den 20. juli 2012

3 år

I dag fylder Astrid 3 år <3 Det er utroligt, som tiden går :o) Jeg har slet ikke tid til at blogge, men I skal lige have et billede af fødselsdagbarnet i den nye kjole :o)





onsdag den 18. juli 2012

Et par gaver..

Så er gaverne jeg fortalte om i går nået frem til modtagerne så nu kan jeg godt vise dem frem :o) De blev rigtig godt modtaget og så er det jo noget ved at give dem :o) Jeg ved ikke om det kan ses på billederne, men der er snydegylp i bukserne.










tirsdag den 17. juli 2012

Et lille pip her fra..

Det er ikke meget jeg får blogget for tiden, men jeg har slet ikke haft overskuddet.. Men jeg vil lige sige mange tak for de søde ord til jer der kommenterede den dag jeg overskred mine grænser og fortalte om, hvordan jeg har det. Kommentarene betød meget for mig. Også selvom jeg ikke fik svaret.
Jeg kom afsted til lægen og min søde mand tog med og støttede mig <3 Jeg er startet på ny medicin, som jeg skal tage sammen med det jeg får i forvejen og så må jeg hellere komme igang med nogen samtaler igen..

Nå nok om det :o) Jeg har netop sendt en pakke afsted til nogen dejlige mennesker, som betyder rigtig meget for mig, men I må vente lidt med at se indholdet, da det jo helst skal være en overraskelse for modtagerne :o)

Men I kan få lov til at se en trøje jeg har købt i genbrug og ændret lidt på. Det var bare et forsøg, men jeg har planer om at prøve mere af den slags så det kommer der nok noget om på bloggen her i nærmere fremtid.



onsdag den 4. juli 2012

Indsamling update



Tidsfristen for at aflevere bidrag til indsamlingen til fordel for Glæd børnene er ved at nærme sig, men jeg har desværre kun modtaget to bidrag. Der er flere der har skrevet at de gerne vil være med og da jeg kender alt til en travl hverdag, med både arbejde, børn, hus og hele molevitten udskyder jeg fristen til d. 1 august :o)
Så er der lidt tid at løbe på.
Hvis du ikke ved hvilken indsamling der er tale om så klik HER og del meget gerne på jeres blog :o)

Fra genbrug til guld # 2

Jeg fik ikke vist de ting jeg snakkede om forleden og fik heller ikke lavet noget i går så jeg kan heller ikke vise så meget nu. Men denne lampe var allerede færdig for nogen dage siden så den kan I få lov til at se nu. Jeg fik ikke taget før-billede  da lampen var samlet, men fik et billede af skærmene. Foden var samme farve før den fik lidt maling. Jeg er blevet rigtig glad for resultatet.







tirsdag den 3. juli 2012

Hvorfor sidder du her, når du burde...

Ja jeg burde alt muligt, men orker det ikke. Det gør jeg næsten aldrig. I går havde jeg for første gang i meget lang tid lidt energi til at foretage mig noget. Det er noget der højest sker en gang eller to hver 2-3 måned. Når det så sker kommer lysten til at være kreativ helt naturligt, men så ser jeg mig omkring og bliver mindet om hvordan skidtet har hobet sig op, ikke bare i hjørnerne, men overalt fordi jeg ikke har været i stand til at gøre noget ved det og så er det rengøringen der bliver gjort noget ved. Både fordi jeg ikke selv kan holde svineriet ud, men også fordi at jeg ikke bryder mig om at mine børn skal være i det og jeg ikke vil udsættes for folks sladder. Om de sladrer kan jeg ikke sige, men mit paranoide jeg tror det. Hvis folk griner tror jeg det er mig de griner af, hvis de er i dårligt humør, er jeg sikker på at det er mig de er sure på og når de snakker og jeg ikke er en del af det tror jeg det er mig de snakker om.
Konstant er jeg paranoid og bange for alt muligt. Jeg er næsten hele tiden bange for alt muligt.. Jeg kan ikke træffe beslutninger for tænk nu hvis det er det forkerte valg. Noget af det jeg er mest bange for at nogen pludselig kommer og tager mine børn fra mig fordi ikke har energien og overskuddet til at være den mor for dem, som jeg synes jeg burde og som jeg gerne vil være.
Når det ikke er det der fylder mine tanker er jeg bange for at fejle et eller andet farligt, som bare ikke er blevet opdaget og jeg bilder mig ind at jeg kan mærke knuder både her og der. Det er sgu da sølle..
Og nu sidder jeg her, som en slatten karklud efter gårsdagens rengøring, mens sveden hagler af mig, som den tit gør og har ikke kunne foretage mig noget hele dagen. Det krævede al min styrke at få hentet Astrid i børnehaven og nu bagefter sidder jeg her igen selvom jeg skal igang med at lave mad, men jeg ved virkelig ikke hvordan jeg skal tage mig sammen til det. Men jeg er jo nødt til at finde på en løsning for børnene skal jo hentes hver dag og der skal laves mad hver dag.
 Henriks nye job har resulteret i at børnene ikke længere er nødt til at sove ved mine forældre når jeg er på arbejde om natten. Det er virkelig dejligt for jeg havde så dårlig samvittighed over for både børnene og mine forældre over at det var sådan. Nu kan Henrik nå at aflevere børnene om morgenen, hvor det før var mig, men til genngæld skal jeg så op og hente børn, handle hvis det er nødvendigt og lave mad og helt ærligt det burde jeg også at kunne, det er jo noget alle skal, men det trækker tænder ud for mig. Folk siger at det da må have givet noget luft herhjemme at vores situation er lavet om og jeg er nok et utaknemmeligt skarn for at tænke det, men nej det synes jeg ikke. Misforstå mig ikke jeg ville ikke ændre noget for det er fantastisk for Henrik at få et drømmejob og det gør at vores børn kan sove hjemme og det skal ikke ændres igen.. Men for mig har det bare givet den ekstra byrde, som jeg ikke føler at jeg er i stand til at bære. Men det skal jeg og hvad skal jeg gøre ved det? Jeg er allerede i medicinsk behandling for depression og har været det i flere år, men det bliver bare ikke godt nok. Jeg havde aldrig troet at det skulle tage så lang tid, men nu er jeg begyndt at tro at at det nok bare aldrig bliver bedre..
Jeg vil ikke rigtig noget med dette indlæg. Jeg havde bare brug for lidt luft og jeg sletter det nok igen lidt senere når jeg er kommet lidt ovenpå og har fortrudt at jeg skrev det.

mandag den 2. juli 2012

Fra genbrug til guld # 1

Jeg elsker at gå i genbrug og da jeg er så heldig at bo lige overfor en sker det jo jævnligt at jeg lige må ind og kigge ;o) Jeg har efterhånden samlet en del både små og større ting sammen, som jeg har haft planlagt at male, ombetrække osv. Både ting vi i forvejen havde liggende og ting jeg har fundet i genbrug.
Det har jeg endelig fået begyndt på og jeg har planlagt at vise jer lidt af gangen efterhånden, som det bliver færdigt. Tingene i dette første indlæg har jeg desværre ikke fået taget før-billeder af, men det har jeg gjort og vil gøre med de næste ting jeg vil vise jer :o)

En lille Amagerhylde, der nu bare venter på nogle små fine ting til hylderne


En kaffefilterholder


Urtepotteskjuler i pangfarve ;o)



Kig forbi igen i morgen. Der viser jeg lidt flere ting :o)

søndag den 1. juli 2012

Centilong

Jeg er en af de mange der ilede til computeren da Lis og Christinas første e-bog Centilong udkom. Den var jo længe ventet så den skulle straks i hus. Alligevel er det først nu jeg har prøvet at sy en af modellerne, da printeren selvfølgelig manglede blæk ;o)
Dette er model Tove med sløjfe. Jeg har ikke lavet noget om på modellen for jeg synes at den var så sød som den var, men der er alverdens muligheder for variationer så jeg vil helt sikkert lege lidt med mønstrene også :o)
Den er syet med almindeligt skråbånd, som bindebånd selvom jeg egentlig synes at det er for stift at bruge, men det SKULLE bare være gult og jeg havde brugt mit sidste gule stof ;o) Men næste gang vil jeg helt sikkert lave noget bånd selv af noget mere blødt og behageligt materiale.
Astrid er ikke hjemme lige nu så hun kan ikke stå model, men mon ikke hun kan lokkes til det når hun kommer hjem?? Hun har i hvert fald spurgt mange gange, hvornår jeg var færdig før hun tog med sin far ud at handle ;o)




Edit: og nu på model ;o)