onsdag den 21. november 2012

En bloggers bekendelser..

Måske en underlig titel, men vidste ikke hvad jeg ellers skulle kalde det... Er man overhovedet blogger, når man ikke får skrevet en disse? Jeg ved det ikke, men overskuddet er der ikke.. Faktisk er det kommet dertil, hvor jeg er blevet sygemeldt og har været det den sidste måned. Jeg orker ikke at komme med en nærmere forklaring om hvorfor, men jeg har tidligere lavet et indlæg om mine psykiske problemer og det er jo samme problemer der bare ikke er blevet bedre. 
Jeg er nu blevet henvist til en psykiater, men der er 6 måneders ventetid. Hvad gør man så lige i mellemtiden? Jeg er ved at forsøge med medicinændringer, men om det virker må tiden vise.
På tirsdag skal jeg til sygesamtale på mit arbejde og jeg kan ikke give dem nogen af de svar de gerne vil have.. Jeg forventer en fyreseddel når jeg kommer, da jeg har været sygemeldt før og jeg har en knude i maven når jeg tænker på hvad min fremtid vil bringe..
Nu var det ikke meningen at jeg ville fylde mit første indlæg i lang tid med en masse negative ting, men jeg syntes jeg ville komme med en form for forklaring på mit fravær.

Jeg har trods mit manglene overskud fået syet en lille ting. En oversize kjole til Astrid.. Jeg lavede den for at prøve mønsteret af, men hvis den passer hende godt vil jeg lave en ny der skal være hendes julekjole.
Den blev lavet blandt bunker af rod, som jeg ikke har orket at gøre noget ved. Egentlig åndssvagt for jeg kan slet ikke have rod i mit hovede. Jeg bliver enormt stresset af det, men kan heller ikke overskue at gøre noget ved det, så det er lidt en ond cirkel. Forhåbentlig bliver bedre..


5 kommentarer:

  1. Kære du, det lyder hårdt for dig i øjeblikket. Jeg har en veninde som er blevet sygemeldt for gud ved hvilken gang med depression/stress, og også hos hende var der 6 mdrs ventetid hos psykiateren. Hun kom så via kommunen med i et projekt omkring noget mindfullness agtigt noget, hvor hun bla. har en ugentlig samtale med en coach, samt motion og andet godt. Håber for dig at noget lignende er til rådighed i dit område. Det har i hvert fald hjulpet hende meget, at "lære sig selv" at kende, så hun kan takle hendes problemer, inden det når til medicinering og sygemelding. Rigtig god bedring, håber snart der sker noget i din sag :-)

    SvarSlet
  2. kære helle, hvor er jeg ked af at høre at det går ned af bakke for dig.

    jeg håber at du husker at jeg er her hvis du får brug for at læsse af, kender jo selv den dumme situation.

    jeg håber at der snart er lys forude for dig, det der sorte hul er bare ikke rart at være i, men du gør noget rigtigt ved at bruge den energi du kan finde på at lave noget der gør dig glad.

    og til sidst tager jeg hatten af for at du er så hudløs ærlig, det har jeg ikke turdet endnu og kommer nok heller ikke til det.

    SvarSlet
  3. Kæreste Helle,
    Selv om du synes det ser sort ud for tiden, skal det nok blive bedre.....det VED jeg.
    Knus , kram og mange kærlige tanker <3

    SvarSlet
  4. Smukke du ❤

    Tanker knus og kram til dig. Ved hvor svært du har det, det bedste du har gjort var at blive sygemeldt. Jeg håber din arbejdsplads for en gang skyld viser sig fra sin empatiske side og ikke fyrer dig endnu.

    Syntes det er grumt og urimeligt at der kan være 6 måneders ventetid på samtale og hjælp. Jeg vil love dig at jeg bliver ved med at lede efter alternativer. Vil gøre alt der står i min magt for at du får det bedre.

    Kæmpe kram :-*

    SvarSlet