tirsdag den 7. maj 2013

Kjolemønster - delvis fiasko, delvis succes...

Astrid er blevet en rigtig kjolepige, så der skal selvfølgelig produceres nogen kjoler. Jeg vil rigtig gerne finde et mønster på en kjole med krave, men det har jeg ikke kunne finde nogen steder. Så har jeg haft tænkt at jeg kunne finde et mønster som jeg selv kunne prøve at lave en krave til.. Men den kjole jeg har haft i hovedet har jeg heller ikke kunne finde et mønster på, så i går kastede jeg mig ud i at lave det selv. Jeg målte Astrid hist og her og gik så ellers i gang med lineal og mønsterpapir. Da jeg havde fået lavet et mønster skulle kjolen jo så syes - i første omgang uden en krave.. Den kom stort set til at se ud, som jeg havde tænkt mig - altså succes.. At ærmerne så blev for små var lidt fiasko, men ikke værre end at jeg ville kunne rette det på mønsteret til næste gang.. Hun kan sagtens få den på, men der er ikke nok bevægelsesfrihed, så det skal lige ændres..
Den første jeg viste resultatet til kunne så fortælle mig, det mønster alligevel findes og at hun har det.. Så der fandtes et mønster, der nok bare er udgået siden jeg ikke kunne finde det - endnu mere fiasko.
Det synes jeg virkelig er sur r..! Men jeg må jo bare prøve på at være lidt mere original næste gang jeg får mod på at kaste mig ud i et lignende projekt.
Inden jeg begynder selv at lave kraver er der så nogen der ved om der sådanne mønstrer jeg har overset??







3 kommentarer:

  1. Jeg synes den er rigtig fin, men det dur jo ikke, at hun ikke kan lege i den. Skal det være med ærmer? Ellers kunne det være et kjolemønster a la det her: http://stof2000.dk/shop/boernestof/homemade-boern/iris-kjole_top-6mdr-8aar og så har jeg et par links til, hvordan man laver krave til: http://leafytreetopspot.blogspot.dk/2011/10/top-toberfest-peter-pan-collar-tutorial.html og http://www.craftinessisnotoptional.com/2011/08/vintage-heirloom-dress-tutorial.html
    Kan det mon bruges?

    SvarSlet
  2. Det mønster har jeg. Det var lidt fordi jeg havde lyst til at prøve noget jeg ikke havde lavet før :) Men jeg har overvejet at bruge det og prøve at lave det lidt om :)
    Det er en lidt anden slags krave jeg i første omgang har tænkt på, men arbejdsgangen er vel nogenlunde den samme så jeg vil bestemt kigge nærmere på det. Mange tak skal du have :)

    SvarSlet
  3. Kender ikke noget til mønstre, men synes, at kjolen, du har lavet, er super flot! :-) Så på den igen, er sikker på, at det nok skal lykkes.

    SvarSlet